Torben Kjær
f.1946
jazzpianist, komponist, arrangør, kapelmester
Det er et privilegium at være født i et hjem med klaver. Og med musikken som et dagligt omdrejningspunkt. Min mor underviste i klaver hjemme, min søster gik på musikkonservatoriet og min far og de andre søskende spillede for sjov. Der var stort set aldrig fred!
Et liv med musik var meget tidligt indlysende .Jeg kedede mig da jeg var fire år, så jeg lærte mig selv at spille boogie-woogie – og glemte det igen!
Det blev til klassisk musikteori hos den lokale organist, en musiksproglig studentereksamen fra Aurehøj Gymnasium (1966) og musikstudium på Københavns Universitet.(1967-73)
Samtidig var karrieren som jazzpianist i gang. Fra det første orkester Glostrup –trioen til sammenspil med jazzstjerner som Stuff Smith, Lasse Gullin, Ben Webster, Dexter Gordon, Clark Terry, Dizzy Gillespie, Randy Brecker, Rasheema, Bent Jædig, Richard Boone, ogTed Curzon.
Den musikalske nysgerrighed udviklede sig til en kaleidoskopisk karriere: professionel musiker, teaterkapelmester , komponist, musikalsk leder af Radiojazzgruppen, årets revykomponist. Turneer med egne og andres grupper i ind- og udland, New Orleans, New York, Singapore, Nairobi, Nuuk, Sct.Croix, jazzfestivaler i Polen, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien. Radio og TV - programmer, filmmusik, Kabaret big band, mere kirkemusik, viser, symfonisk musik, performance, følsom rock, tegnefilm –og stadig med jazzen som et omdrejningspunkt i det musikalske univers.
Jeg tror jeg har skrevet musik til alt – også et værk til indvielse af en skihopbakke på Holmenkollen i Norge og senest en opera!
Inspirationen? J. S. Bach, Jaques Brel, Leonard Bernstein, Bill og Gil Evans, Richard Strauss, Chick Corea, Bud Powell, Glenn Gould, Igor Stravinsky, John Williams, Stewie Wonder er oplagte bud blandt favoritterne, men der er ingen stilmæssige begrænsninger i min musikalske eventyrlyst og stadig ingen grænser for nysgerrigheden.
Er du stadig nysgerrig?
Hør f.eks music clips
Torben Kjær Østerbrogade 54A, 5. DK-2100 København Ø, Mobil: 4052 2219, Mail: tk@torbenkjaer.com